Nr 3. || Trashi's Værelse

[+' Trashie']

Jeg åbner stille døren og ser ind. Nysgerrigt, men egentlig ret ligegyldigt. Jeg ved ikke hvad jeg skal her og hvorfor den gamle mand sendte mig herhen. Var det for at give mig et hjem? Nej, det tror jeg næppe. Han sagde jeg skulle hjælpes. Jeg sukker dybt og ser ind i det lyse værelse, før jeg træder ind. Jeg gider ikke at pakke ud nu, så jeg sætter mig hen på sengen. Jeg smider et par kufferter fra mig, med tøj, både nyt & gammelt. Jeg har penge nok, da jeg bare stjæler.. Jeg har stor skyldfølelse, men det er for at jeg selv kan overleve..

[+' Trashie']

Jeg sukker dybt og lader mig falde tilbage i sengen, mens jeg lader min ene finger glide henover væggen, den meget lyse væg. Jeg klør mig let i håret, for at få det til at stritte. Jeg bider mig let i kinden, men finder så min guitar frem, som ligger i dens guitar'kuffert eller hvad det hedder. Den fik jeg af mor til min 11års fødselsdag. Jeg mærker tårene vælte frem, men jeg forhindrer dem ikke i at falde. Så ville jeg bare tværer min pænt lagte eyeliner ud >.<
Jeg tager den op på skødet, mens jeg begynder at spille 'Hey There Delilah'. Den er rigtigt god og en af mine yndlingssange. Jeg stopper, da jeg havde glemt at lukke døren efter mig, så jeg rejser mig og lukker den, før jeg sætter mig på sengen igen og begynder at synge med på den.

[+' Trashie']

/'/ Mens hun spiller på guitaren, selvfølgelig /'/

Jeg stopper, da de onde stemmer i hovedet kommer tilbage, Nooh, hvor er det nedern >.<'
"Hvorfor gjorde du det?" siger en aldeles mørk og skræmmende stemme. Jeg slår mig hårdt i hovedet. "Lad mig så være!" skriger jeg panisk og irriteret. Jeg hader den! Jeg vil heller snakke med min gode ven, men det er som om hun er væk!

[+' Trashie']

Jeg sukker dybt, da den begynder at plapre løs om 'begivenheden' den gang, med Unicow, da jeg dræbte ham.. Eller, jeg ved ikke rigtigt om jeg dræbte ham, men jeg jog en kniv i brystet på ham,.. Jeg sukker dybt.. Det var så forfærdeligt! Jeg husker blodet.. Overraskelsen i hans sidste gisp. Tårerne vælter ned af mine kinder og jeg tager mig til hovedet.
"Hold nu kæft, din dumme stemme.. Se og kom hen og pin en anden!" hviner jeg, mens jeg hårdt slår i sengen,.. som om det ville hjælpe

[+' Trashie']

"Løb ikke fra dine følelser, .. Trashie.. Du er så ynkelig" siger stemmen, nu langt mere skræmmende og den er blevet hvinende. Jeg gyser stort og jeg tager fat i min guitar, men kan ikke koncentrere mig nok til at spille.

[+' Trashie']

Jeg tager mig til hovedet og skal til at skrige, men det bliver til et klynk. Jeg gyser let.. Hjææælp! Jeg rejser mig fra sengen og griber hurtigt fat i min guitar, før jeg stormer udenfor..
Det nytter ikke at løbe

[+' Trashie']

Jeg åbner min dør med et kraftigt træk og hamrer den hårdt i, så det siger et højt bank! Jeg smider mig i min seng og slår hårdt mine knyttede næver imod puden. "SÅ DØ DOG!!" skriger jeg arrigt, da stemmen i mit hoved kommer tilbage.
Hvorfor så hidsig, Trashie? Du flygter - Igen! siger stemmen.. Tårerne kommer i 100vis, triller ned af mine kinder. "Lad mig være..!" hulker jeg og gemmer mit hoved i puden.
Desværre umuligt

[Yoshi]

Jeg når lige til døren, og får den nærmest smækket i hovedet. Jeg stirrer på den, og kan høre Trashie der råber derinde et sted. "T-trashie-san?" hvisker jeg forvirret, det her plejede ikke at ske, dette her var jeg ikke og havde jeg ikke været forberedt på.

[+' Trashie']

Jeg hører ikke Yoshis hvisken, da den sindssyge stemme, plaprer løs. Du bliver nød til at styre dit temperament og lære at acceptere at andre rør dig.. Selvom du ikke var forberedt på det. Og, dine facader skal væk. Du bliver simpelthen nød til at tage dig sammen og blive til noget her i livet. siger stemmen. Den er meget lys og nærmest skrigende. Jeg kan nærmest se for mig; et par store, selvlysende gule øjne, med en stor aflang kattepupil. En stor, hvid mund.. Og, man kan ikke se andet.. Kun mund og øjne, andet er sort.. Hele min krop dirrer voldsomt, som hvis jeg havde et eleptisk anfald.
"Lad mig nu være.." mumler jeg til stemmen.. "Vil gøre alt.. Alt!" mumler jeg. Nå, så tag dig sammen og få noget ud af dit liv.. Hør efter hvad jeg siger! og et grin .__.

[Yoshi]

Jeg bankede da på døren, "Trashie-san?" Jeg VILLE ha' hende til at komme ud, jeg var ked af det, jeg troede at jeg havde gjort noget forkert. Virkelig, "Trashie?" min stemme var højere denne gang.

[+' Trashie']

Jeg hører med nød og næppe at nogen banker på døren. Og, Yoshis stemme. Jeg sukker. Jeg bliver liggende. Han må komme herind. Jeg orker ikke noget lige nu.
Åben nu døren.. byd ham velkommen, sig undskyld og giv ham et kram befaler stemmen. Jeg bider mig hårdt i underlæben, så blodet forsigtigt dryper ned af hagen på mig, meget lidt. Bliver enormt stresset af denne stemme.
"ALDRIG!" hviner jeg arrigt og slår hårdt mit hoved ned imod puden, for at fø stemmen væk.. "Gå nu" bønfalder jeg

[Yoshi]

Jeg spærrede øjnene op, og troede at hun talte til mig. "Tr-trashie?" Jeg satte hovedet på skrå, men tøvende åbnede jeg så døren, og stak hovedet ind, jeg havde jo svagt kunne høre hendes Gå nu, men var ikke klar over om hun talte til mig. Hvilket jeg dog troede.

[+' Trashie']

Jeg ser imod døren, som bliver åbnet på klem og Yoshi kommer til syne. Jeg gemmer hovedet i puden, mens tårerne løber ned af mine kinder.
Kom nu, din chance for at gøre ham glad.. Tag dig dog sammen, Trashie, du opfører dig kraftedme som et pattebarn!
Jeg hulker kort, men kommer så i tanke om at Yoshi er her. "Ja og som om jeg var den eneste" mumler jeg, næsten uhørligt. Jeg hentyder selvfølgelig til Yoshi, som opfører sig som et barn på 8. Ikke fordi at det er hans skyld at stemmen er der, det er bare.. Tjaah, det skal ikke kun gå udover mig X'D

[+' Trashie']

// Så gad den da sende ^^ xD

[Yoshi]

"Uhn?" Jeg gik hen til hende og satte mig så forsigtigt på mine knæer ved siden af sengen. Jeg turde ikke ae hende over kinden, da hun jo tidligere var blevet småsur over en kram. Jeg bed mig lidt i læben. "Ikke græde.." mumlede jeg stille.