Ved et bord i hjørnet af kantinen

[Thomas]

(Yearh, det gør vi da. ^^)

[Nicklas]

"Jamen, jeg kan sagtsn være her!" Udbrød Nicklas, næsten forskrækket. Det gippede i den store krop. Han havde tænkt så meget over spørgsmålet, at det meste naturlige at gøre med den slags, var blevet glemt: At svare.
Nicklas skævede lidt til Thomas' hånd på min skulder, men tog sig ikke videre af det. I stedet flækkede hans ansigt, i et bredt og undskyldene smil, over at være faldet i staver, og ikke svaret dem.

[Emma]

Emma kunne ikke lade være med at klukke let af Thomas og Nicklas, og den eneste tanke, der gled gennem hendes hoved, var selvfølgelig; Drenge... Hun rystede diskret på hovedet, tog endnu en bid af sit æble - hun havde glemt alt om, at Nicklas havde begloet den tidligere - og så derefter imod Thomas.
,,Emma Clapton Petersen," præsenterede hun sig med et enkelt nik, ,,men fornavnet og forkotede kælenavne er acceptable; jeg bider i hvert fald ikke..." Hun smilede bredt til ham, vendte blikket ud i luften igen og drak resten af det vand, der var tilbage i hendes glas, inden hun satte det ned på bordet igen og lagde armene over kors på bordet.

[Thomas]

Han vendte blikket frem imod Nicklas, han små grinte lidt, "Du er cool Nicklas," sagde han og smilte lidt imod ham. Han vendte blikket over skuldren imod Emma, "Emma?," gentog han og nikkede lidt. Han rettede sig ryg op, og lagde hænderne imod sine lår igen, efter at have trukket i Nicklas. Han skævede let over imod ham, han var godt nok stor. Det var som om han ikke rigtig kunne komme over hans størelse. Men altså, man så så meget udsævanligt her på hospitalet, så hvorfor ikke en som Nicklas?

[Nicklas]

"Frøken Klaptop Petersen.." Klukkede Nicklas med et drillende, men godmodigt smil. Han fandt tydeligvis sin egen vits hylende skæg. Da latteren døde lidt hen, måtte han alligevel kommentere efternavn engang til: "Hrmf? Well, så hedder jeg Nicklas Thorlejf Kristensen" Svarede han. Var Thomas interesseret i afternavn, skulle han da også have det.
Nicklas drejede hovedet med Nicklas, og følte hende tiden hans blik bore sig ind i ham - Han så vel ikke.. lille ud? Nicklas vidste godt at tanken var latterlig, og forsøgte derfor at skubbe den ud af sit hoved, men alligevel blev den ved med at dukke op. Han var vel ikke lille, vel?! Nicklas gjorde et par små hik, inden han smilede til Thomas: "Takker, og i lige måde. Du er sgu heller ikke den væreste"

[Emma]

Emma gav en utilfreds lyd fra sig over Nicklas' kommentar, og hun rakte tunge af ham. ,,Nej - Clapton! Ligesom ham den berømte rockguitarist!" Hun smilede let, lænede sig lidt tilbage i stolen. Hun spilede øjnene op, og måtte bekæmpe et højlydt grin da Nicklas sagde sit fulde navn. ,,Hr. Thorlejf Kristensen... Man behøver ikke engang lave ordspil med det," drillede hun på sin egen, søde måde - syntes hun selv, i hvert fald - og lænede hovedet lidt til siden.
,,I er ikke cool, i er mystiske," rettede hun og nikkede bestemt med hovedet - uden at kunne skjule det lille smil der hang fast i hendes mundvig. Hun spiste resten af sit æble, lagde skroget på tallerkenen og så derefter over imod Thomas; ,,Hvad er dit fulde navn? Det kan være, det er sjovere end vores - og der skal sikkert meget til," tilføjede hun og smilede bredt over til Nicklas, imens hun igen måtte bekæmpe latteren. Thorlejf... Hvor... nordisk.

[Thomas]

Han vippede læberne frem i en let trutmund, da de andre lige så langsomt begyndte at 'mobbe' hinanden med deres fuldenavn. Han små smilte til hver deres kommentar, og kunne ikke lade være med at bryde ud i en lavmæld latter. Han vendte blikket frem imod Nicklas, da han svarede Thomas. Han smilede let og nikkede lidt. Han vendte blikket frem imod Emma, "Du skulle nødig snakke unge dame!," konstaterede han, og prikkede hende på overarmen.
Da han endelig blev spurgt om sit fuldenavn, hævede han let øjenbrynene. Han rystede let på hovedet, "Meget sjovere er det hellere ikke," svarede han og små fniste lidt - ikke på den tøsede fnise-måde vel og mærke.
Han lagde hånden imod panden, "Thomas Fjensberg, er det fuldenavn," svarede han og rykkede op i et lille smøret smil. Han kunne ikke se det sjove i hans navn, det var mere standard i forhold til de andres. Ville han selv sige.

[Nicklas]

"Hrmf" Brummede Nicklas, og små smilte lidt - Han kunne have regnet ud på forhånd, at hun ville have kommenteret at han hed Thorlejf, men i det mindste hed han ikke Klaptop opkaldt efter en musiker, som han aldrig i sit liv havde hørt om.
Nicklas så på Thomas, han så længe på ham, mens han forsøgte at finde noget sjovt ved han navn: Thomas Fjensberg Der var ikke det morsommeste navn i verden, og lige meget hvor meget Nicklas kæmpede, var der intet sjovt ved det.

[Emma]

Hun smilede bredt til Thomas, da han prikkede hende på overarmen, og hun trak sig lidt væk imens hun løst kastede med hånden i retningen af ham, imens hun fnyste. ,,Jeg er da mere normal end jer," erklærede hun og trak let på skuldrene, som om, at det var der jo ikke noget at gøre ved. Hun smilede bredt over Nicklas' 'hrmf' og trak bare igen på skuldrene.
,,Nåh, lidt sjovt er det da," smilede Emma da Thomas sagde sit fulde navn. ,,Fjensberg. Aldrig hørt det før... Fra nu af, er det Fnugbjerg," erklærede hun og løftede fnisende en finger - tydeligt mere tøset end den fnisen, Thomas stillede op med - inden hun samlede pege- og tommelfinger omkring en løs stoffnug på Thomas' trøje og skød det væk med et "smølfespark."

[Thomas]

Indtil Emma talte opstod der den der, pinligetavshed. Han trak lidt på skuldrene med et, hvad-sagde-jeg ansigtsudtryk. Han vendte blikket imod Nicklas, "Helt tom for ideer?" sagde han, da han tydeligvis så på ham. Han smilte let og vendte opmærksomheden imod Emma, da hun brød frem med en idé.
Han hævede let det ene øjenbryn, Fnugsbjerg? Han vendte blikket ned imod hendes finger, da hun lavede et lille smølfespark imod hans brystkasse. Han rystede let på hovedet, og gjorde ikke andet end at prikke imod hendes underarm. Han trak hånden til sig og lagde den i sit skød,
"Nu er det vidst dig der er unormal, sødeven." konstaterede han med et lille drilsk smil. Han slog blikket hen imod Nicklas, "- og du tåger," han smilte lidt bredere.

[Nicklas]

"Well, jeg tåger sgu ikke så meget, som jeg - Ikke prikker til hinanden, og fjerne nullermænd, så jeg vil sgu ikke sige, at jeg tåger Fnugbjerg" Svarede Nicklas Thomas, og blinkede til Emma over navnet, og over at det nu var hende, som kunne blive stemplet unormal. Det gav indledning til barnlig opførsel, så hans tunge sneg sig ud og jeg rakte flabet tunge af hende.

[ ... Ingen kommentar! ^^ ]

[Emma]

Thomas' kommentar fik igen Emma til at række tungen ud - nu bare efter ham, og hun trak hurtigt armen til sig, da han prikkede ud efter hende. Hun følte sig lidt som en, der gik i 2. klasse og var sammen med drengene, der ikke kunne finde ud af at tage kontakt - så de enten slog eller prikkede.
,,Unormal er okay - men ikke i for store mængder. Og helt ærligt, så tror jeg hverken dig, mig eller du, Nicklas -" hun så over mod Nicklas ,,-Kan komme udenom at være lidt unormale. Vi er jo trods alt havnet her, ikke...?" Det sidste sagde hun en smule utilfredst og rynkede kort på næsen, for så at se ned mod sin mad. En enkelt mundfuld rokost, noget af et senet kyllingelår og et æbleskrog, var tilbage på tallerkenen, og da intet af det så særligt indbydende ud, besluttede Emma sig for ikke at spise mere af noget af det. Emma klukkede over Nicklas' kommentar. ,,Nåh, jeg er da bare renlig," forsvarede Emma hurtigt sig selv, til den med at fjerne nullermænd, og greb selvfølgelig chancen til at sætte hånden op foran næsen, række tunge, sætte tommelen på næsetippen og vifte med resten af fingrene - det så nok ret tumpet ud, men stemningen var bare så dejlig løssluppen. Hvis hun havde været omgivet sine veninder, ville de nok bare hæve øjenbrynene og undlede at snakke med hende; sække...

[Thomas]

Han rynkede brynene let sammen, hvad var det for et navn han havde fået tildelt?. Han rystede lidt på hovedet og vippede hovedet fremover imod maden. Først nu var han kommet i tanke om den, og rynkede næsen lidt og vendte så blikket den anden vej. Det var lidt som om at blive begloet af en tikkende hund, at den sad der og så rigtig bedende ud hvorefter man vendte blikket fra den.
Han vendte blikket frem imod dem begge to, begge rakte tunge. Han trak lidt på skuldrene, og rakte tungen frem, "Gruppe snav!" lød det pludselig fra ham, med et lidt halv ivrigt tonefald. Man skulle næsten tro han mente det?
Han ignorrede nærmest Emma's ord, det ville blot bringe en dårlig stemning frem og ødelægge.. ehm, råhyggen?

[Nicklas]

Nicklas så på Emma, og trak på skuldrene. Hun havde vel ret, for deres vedkommende. Det var nok grunden til at de var endt her, sådan et tossehjem - Maden var nu ikke værst, men det var sagen uvedkommende, ikke?
"Well, jeg mener nu stadig at jeg havnede her, ved en fej-" Nicklas afbrød sig selv, og vendte overrasket blikket mod Thomas. Det var ikke noget han havde regnet med at høre, fra den lille fyr. Nicklas lo klukkende: "Skal vi ikke bare lade Emma gå på skift?" Drillede han.

[ Jeg gider ikke engang forsøge mere =____= *slå sig selv* ]

[Emma]

Emma hørte godt, hvad Nicklas sagde - sådan havde hun også haft det i starten - men hun lod det hurtigt ligge, da Thomas pludselig kom med sit udbrud, og Emma trak hurtigt tungen ind for at kunne slippe en høj, temmelig ukontrolleret latter, men som hurtigt forstummede i takt med de sekunder, der gik. Hun spilede øjnene en smule op over Nicklas kommentar, og med en hul latter og kinder, der blussede en smule op, rystede hun kraftigt på hovedet så de brune, lange krøller dansede om hendes skuldre. ,,Jeg tror nu jeg står over," konstaterede hun og rykkede bevidst en smule væk fra Nicklas - dog med et svagt smil på læberne. Det mente han vel ikke, gjorde han? Måske sagde han det bare, fordi han ikke ville snave en fyr - men der kunne jo også være andre årsager.
Forsigtigt, trak Emma sig lidt tættere til bordet, stadigvæk med en smule blussende kinder.