Ved et bord i hjørnet af kantinen

[Emma]

Hun kunne heller ikke lade være med at bemærke, at fyren der lige var kommet ind havde sat sig ved et bord lidt fra hende og Nicklas, og med et lidt mere imødekommende smil end det, den mørkhårede fyr modtog tidligere, vendte hun sig atter imod ham. ,,Vi er ikke farlige," proklamerede hun med et skævt smil, henvendt til den mørkhårede, da hun overhovedet ikke overvejede om det kunne være fordi han havde en eller anden psykisk sygdom, der gjorde ham asocial - men altså, sidste gang hun så ham - der på pladsen, med de mange busser - virkede han da meget normal? - Okay, måske var 'normal' ikke det rette ord at bruge, da det jo var temmeligt stødende overfor folk der faktisk havde denne slags form for diagnose, men Emma kunne ikke finde et mere passende ord at bruge. Hun var egentlig også ligeglad.
Hun skulle også selv lige til at spørge, om fyren ikke kom over og sidde hos dem, men så tog Nicklas pludselig hendes ord i munden og spyttede dem ud, og så kunne det jo være ligemeget. I stedet for at gentage det, Nicklas lige havde sagt, smilede Emma bare endnu engang og greb så selv ud efter sit æble og satte tænderne i det; det smagte egentlig fint. Frugt og grønstsager var ikke så værst alligevel.

[Thomas]

Han virrede let med hovedet da den ret så store af dem brød ud med ord, han kunne ikke lade være med at grine lavmældt. Han små rystede på hovedet, men gjorde ikke andet end at rejse sig - med talerken og andet - hvorefter han trippede imod dem. Da han hørte Emmas ord hævede han undrende det ene øjenbryn, "Det regnede jeg hellere ikke med," svarede han og smilte skævt. Han vippede ud i et smøret smil, "- men det gør jeg måske?" konstatered han.
Han satte talerknen ned på bordet, og vippede ud med benet hvorefter han fangede en stol med foden. Han fik den trukket hen til sig, satte den ordentlig foran sig, hvorefter han satte sig ned på den. Imellem Emma og Nicklas.

[Nicklas]

"Jeg bider sgu ikke, men måske gør tigermissen dér?" Lo Nicklas, og drak de sidtse der var i hans glas, i endnu en stor mundfuld. Glasset blev sat på bordet, og han sukkede nydende over vandet. Da fyren med det sorte hår, klemte sig ned ved siden af ham, rykkede Nicklas et par centimeter til højre, for at der skulle være bedre plads. Ikke fordi han fyldede særlig meget. De brede skuldre gjorde dog alligevel Nicklas i tvivl om, hvem der var størst: Ham selv eller fyren her.

[Emma]

Et bredt smil tydede sig på Emmas læber over den nyankomne drengs kommentar, og hun trak let på den ene skulder. ,,Måske. Hvis det er tilfældet, er jeg beredt," konstaterede hun, henvist til ham, der havde sat sig imellem hende selv og Nicklas, og virrede let med æblet i sin højre hånd, hvorefter hun brød ud i en klar latter, der aftog kort tid efter. Efter at have plirret let med øjnene sender hun endnu et smil til den nyankomne og tager atter en bid af det grønne, friske æble. Imens hun gumlede på det sparsommelige stykke, udstødte hun en utilfreds lyd; hende, bide? Nej da.
Hun sank, rystede på hovedet og smilede så let. ,,Jeg bider kun når det er nødvendigt," svarede hun solidarisk og lænede sig afslappet tilbage i stolen, hun havde taget plads i. ,,Hvad hedder du?" Spurgte hun så, da hun nysgerrigt så over imod drengen ved siden af hende og igen plirrede med øjnene - bare en refleks. Eller også var det fordi den flydende eyeliner irriterede hendes øje... Hun var ikke helt sikker.

[Thomas]

Han smilte skævt til Nicklases kommentar, han små grinte lidt igen. Han satte hænderne i lårene hvorefter han lod fingrene trumme led imod dem. Han lyttede til hvad Emma sagde, og kunne ikke lade være med at små smile lidt, skørt alligevel. Han lod blikket glide fra dem begge to, "Uh, i'm scared," svarede ham dem begge, han fnøs let og smilte skævt.
Han vendte blikket frem imod Nicklas, der rykkede lidt på sig, "Kan du være der? Jeg kan godt rykke lidt, du er dog den største sårh.." sagde han, og smilte imødekommende.
Han greb omkring æblet, lod det vende lidt i hånden hvorefter han tog en bid af det. Surt, og overmødet. Føj for filan. Han sank æblet og lod blikket glide frem imod Emma, "Thomas," svarede han med et let smil

[Emma]

(Hrm... o.o Hun spurgte om hans navn. XD)

[Thomas]

(- rettet xD)

[Nicklas]

Hvor betænksomt, lød det i Nicklas’ hoved, da Emma forklarede at hun kun bed når det var nødvendigt, det var ellers rart at vide, så hun ikke pludselig satte tænderne i en, som en vampyr gjorde i de gyser film, som blev vist sendt og hvor højest uegnet for børn. Emma spurgte ham hvad han hed, det havde Nicklas slet ikke tænkt på, kunne være rart at vide. Han havde sikkert fået det at vide ved busstoppestedet, men glemt hurtigt igen – Det kunne også være at han aldrig havde fået det at vide, som med Emmas navn.
Nicklas kastede endnu et blik på sin tomme tallerken. Han gad ikke hente mere, og var egentlig heller ikke sulten. Han kedede sig bare i munden, sådan som man gør når man sidder og spiser den ene pose slik efter den anden, han ved man ikke skal have mere, men bevægelsen bliver mere og mere mekanisk, og man vidste præcis hvor man skulle gøre af sine hænder, hele tiden.
Nicklas vendte overrasket blikket mod Thomas – som han havde sagt, at han hed, og nikkede uden en lyd. Den største, det var langt fra det værste man kunne høre. Selvfølgelig.. medmindre han var fed? Han havde også lallet rundt længe, ikke så sært hvis hans maveskind var blevet noget løst.

[Thomas]

(Forsvandt Emma ikke lige?. Ö)

[Nicklas]

[ Nej, hun tegner - Skal jeg prikke til hende, tror du? XD ]

[Emma]

( ^^' sorry... og ja, jeg tegnede lige med Wombat XD)

,,Yeah, you should be," griner Emma kort og tager endnu en bid af æblet - hendes smager egentlig meget godt. Måske fordi det er blevet vasket... Eller også fordi det er økologisk. Emma lagde hurtigt mærke til, at Thomas - som han sagde, han hed - spurgte ind til, om Nicklas nu kunne være der. Emma skævede over til den høje, muskuløse, næsten skaldede fyr; så lille var bordet heller ikke, og det så da ud til, der var plads nok.
Emma vendte blikket mod Nicklas og hævede let øjenbrynene - han så temmelig kedsomlig ud, og lod åbenbart ikke til at høre spørgsmålet, så Emma så bare over mod Thomas og smilede skævt. ,,Prøv igen," sagde hun klukkende, og skævede så lidt ned til sin mad. Hun satte æblet fra sig, tog endnu en tår vand og satte så glasset ned igen.

[Thomas]

Han hævede let øjenbrynet, pludselig slog det ham. Manden hed Nicklas, det vidste han jo egentlig godt. Han rynkede brynene let sammen, og vendte blikket frem imod Emma. Hørte han det ikke? Han smilte skævt, lagde hænderne imod Nicklas'es skuldre - hans hænder virkede pludselig ret så små - og trak hovedet frem imod ham,
"Nicklas, jeg tager vel ikke din plads?" spurgte han, med en langsomt og ganske pedagoisk stemme.
Han slap ham og trak sig tilbage, han havde glemt alt om sin mad. Eller havde han? Det så det ud til i hvert fald. Han lod blikket falde imod Emma, "Det var.. ehm, hvad hed du nu?" spurgte han og smilede let.

[Emma]

(Dimsen skulle gå - skal vi fryse? o.O Det er lidt underligt at han bare lige pludselig smutter, ikke? xD)

[Thomas]

(Jo vi fryser bare. ^^ jeg skal også til at smutte, så det passer meget godt.)

[Emma]

(Okay ^^ Vi skrives, then x3)