TV-stuen

[Emma]

Der var helt tomt i den lille, smørblomstgule stue da Emma trådte ind efter at have været nede i kantinen og spise dagens måltid; Maja havde tvunget hende til at spise en bøf og 2 kartofler med smør! Utroligt.
Emma følte sig meget forarget, da hun kastede sig i sofaen foran det alt for lille TV. Hun greb ud efter fjernbetjeningen, trykkede på 3'eren og gav sig til at se på skærmen. Hun tjekkede hurtigt tekst-TV, der sagde de sendte "Greys Hvide Verden". Det så meget godt ud - og der var lækre læger med.

[Emily]

Emily kom valsende ind i TV-stuen mens hun snakkede med Bumle, hendes hemligven, den lilla sklidpadde med flyvebriller magen til hendes egne. Hendes hår var som altid sat op i to strame rottehaler lidt bag på hendes hoved. I dag havde hun et par stramme bukser på i et eller andet lilla velour og en lidt lysere langærmet trøje. På føderne havde hun et par tykke uldsokker hendes mormor havde lavet af en mase rester af lilla garn stumper. Hun havde fået dem sidste gang de havde været nede og besøge hendes mor familie i Paris. Hun havde stukket føderne i et et par mørkelillae filtsutter så hun ikke frøs, selvom vejrert var ganske lunt. Hun lod sig bumpe ned i en stol ved fjernsynet og klappede sig på lårt så Bumle hoppede op og krøp ind i sit skjold.

[Emma]

Emma lagde mærke til en lys, lettere skinger, barnlig stemme, og fortræd en smule hun var gået herind; dette var jo børne-afdelingen, som Emma var så skamfuld over at de havde kaldt den. Børn... Hun var aldeles ikke et barn! Hvorfor lavede de ikke en ungdomsafdeling? Det var da latterligt.
Hun ignorerede vedkommendes indtræden i rummet og spurgte ikke engang ind til, om hun ville se noget andet; men nu så Emma jo også lige det her. ,,Godaften..." brummede hun alligevel, da der var reklamer på skærmen. Typisk Kanal 4.

[Emily]

Da Bumle lå inde i sit skjold og sov kiggede Emily op ved lyden af et brummende godaften. Emily smiler imødekommende til pigen der ser ud til at være sur og åbner munden for at lukke den kort efter uden af sige den mindste lyd. Hun banker på Bumles skjold og hans hoved titter fra fra en åbning i den forkerte ende i forhold til Emily. ,,Du kigger ind til min røv, Emily.. Jeg er her henne i den anden ende" Emily grinte fjoget af sig selv og kløede sig i hovedbunden inden hun flyttede hovedet hen til Bumles. ,,Hvad skal jeg gøre, hun virker meget sur.. Er det mig hun er sur på?!" Emily hade at være hadet og gjorde alt hvad hun kunne for at undgå det skete. ,,Nej, men snak nu med hende inden hun bliver fornærmet over at du ikke hilser tilbage." Forklarede Bumle med et lille smil og krøb tilbage i sit skjold. Emily ventde sig mod pigen i sofaen og sagde klart og tydeligt ,,I lige måde." Hun kiggede derefter over på tvet. Hvem var mon det fjols at op finde reklamerne på tv? Der var ikke noget Emily kunne blive mere sur over end når cosmetic firmaer lavede produckter som kunne både det ene det anded som ingen burde have kontrol over.

[Emma]

Emma brummede let over reklamen på fjernsynet; noget med en masse slags forskelligt brød, der alle havde hver deres platte joke, hvorefter de sagde, at intet brød kunne modstå Kærgården. Sådan noget ævl. Ih, hvor var Emma mopset idag.
Hun kunne ikke lade være med at skæve til pigen ved siden af hende, da hun begyndte at snakke. ... Hvad sker der for hende? Spurgte hun sig selv, vendte diskret blikket mod hendes og så hende klappe ud i luften. Hun snakkede nok med sin hemmelige ven; enten en lille alf eller et eller andet dyr. Sikkert en syg farve... måske lilla, ligesom det tøj, pigen havde på. Selv, havde Emma en sort t-shirt med guld Gucci-logo på, et par stramme jeans og et bælte med et stort, guld og glimmer-agtigt bæltespænde samt et par sorte støvler med kilehæle. Emma fnøs over pigens kommentar og vendte atter blikket mod skærmen; kosmetikreklamen med den blåøjede kvinde var i fuld gang, og Emma kiggede som besat, for ikke at blive talt til af den lillae psyko ved hendes side.

[Emily]

Emily bemærker ikke hvordan pigen disser hende og kigger bare med på reklamerne som snart efter bliver afstattet af noget serie om nogle læger, det er i hvert fald hvad hun kan få ud af det hun har set ind til vidre. Det virker okay men det gør det meste i hendes øjne. En ting der undre hende af hvor alle de lillae farver bliver af! hun mener at der bør vises lillae farver mindst to gange i en episode eller så noget.
Inden i skjoldet kigger Bumle ud af et hul og de to skildpaddeøjne holder skarpt øje med pigen i sofaen, han føler sig truet af hende. Men det gør han med næsten alle der bare gør det mindste ondt mod Emily.

[Emma]

Emma sukker dybt. Hun kan ikke koncentrere sig om TV'et med den lillahårede pige i baggrunden, så hun rejser sig, sender et halvfalsk smil i retningen af pigen, kaster fjernbetjeningen til hende og nikker; ,,Find noget spændende, ikk'?"
Og med de ord, forsvinder hun ud af TV-stuen.

[Emily]

Emily griber fjernbetjeningen ligefør den bumler imod Bumles skjold, hun tager ham under armen og rykker sig over i sofaen. Derfra begynder hun at zappe rundt indtil hun lander på Nickolodeon hvor de er i gang med at holde Svampebob Firkant mareton. Emily elsker den fjollede svamp, hans lysserøde ven og den lillae snegl Gary og Blækbart den sure men lillae blæksprutte. Emily ligger Bumle fra sig i en lille bunke af tæpper i en kurv lige ved siden af sofaen. Han sover trygt mens hun bare griner med på Svampebob Firkant.

[Birk]

Birk, der til trods for sin dybe facinering af snørebånd, trasker ind i den magelige og yderst børnevenlige stue med brune sandaler på fødderne. I morges kunne han godt se, at det var for varmt at gå i skole med de almindelige allstars, så han havde trukket i nogle sandaler istedet - men havde dog taget sig tid til at vikle snørebåndene ud af skoene og proppe dem i lommen.
Så da han kom ind i lokalet, fiskede han straks snørebåndene op og begyndte at lege med dem i hænderne, inden hans blege skiggelse slår sig ned i en lænestol tæt ved den lillahårede pige ved siden af ham. Han kaster et kort blik i retningen af hende, smiler forsigtigt og kigger så på skærmen. Nickolodeon? Ikke hans favoritkanal, men Svampebob Firkant var nu ikke værst. Bortset fra, at Svampebob ikke havde snørrebånd på...

[Emily]

Emily der næsten kunne dette afsnit uden ad lod blikket glide væk fra Svampebob der havde glemt hvordan man binder sine sko, og kiggede over på drengen der kom ind i TV-stuen. Hun lagde straks mærke til at en af mågerne der altid var i nærheden af hende havde sat sig oven på drengens hoved. ,,Mågerne kan godt lide dig" siger hun helt hæmningsløst uden at være klar over at mågerne jo rent faktisk ikke findes og at det kun er hende der kan se dem og festhattene på deres hoveder.
Hun kunne høre på lydene fra bunken af tæpper at Bumle var vågnet igen. ,,Bumle, kom her hen til mig." Sagde hun til den lillae skildpadde som tittede frem fra tæpperne. Han hoppede helt unaturligt op på hendes lår som en hund. Der lå han så og spejdede ud over rummet, han kiggede på drengen som ikke kunne se ham.

[Birk]

Birk tittede lidt frem fra den magelige stol da pigen henvendte sig til ham, og han smilede muntert. ,,Godt at vide," svarede han kækt, nikkede høfligt til hende og vendte så blikket mod skærmen igen. Han smilede let over, at pigen ærligt og redeligt sad og så Svampebob Firkant, og det morede ham også en smule at hun pludselig talte om måger. Men hvad, han havde allerede oplevet en hel del; en pige, der flippede ud, fyrer der gik amok og nu dette; en pige, der pludselig taler med sig selv - eller til en fantasiven, ved navn Bumle. ,,Hvem er Bumle?" Spurgte Birk forsigtigt, da han kastede et blik på pigen. Hendes tøjstil var yderst original; men det, der faldt i Birks smag, var skoene med de lilla snørrebånd. Han smilte bredt i stadig benovelse over pigens lillae tøjstil, imens han begyndte at blinke. 1... 2... 3... 4...

[Emily]

Hun kiggede med store øjne over på drengen. ,,Det er min ven. Han er en meget sjælden lilla skildpadde fra Amazonas junglen. Han var bifangst da de skulle hente en slange hjem til en zoologisk have. På en eller anden måde slap han ud og så mødte jeg ham ..." Bumle mumlede vredt at han selv kunne fortælle om sin tur til Danmark. ,,Har du selv en dyreven?" Hun håbede på at han havde så kunne dyrene måske snakke sammen og blive venner, og så kunne hun blive ven med ham.. Det ville være dejligt at have en at holde sig til her på stedet.

[Birk]

Han lagde hovedet på skrå, hævede et øjenbryn og lo så kort. ,,Javel. Det lyder spændende. Han er måske også lilla?" Spurgte han, tydeligt drillende - han kunne jo ikke vide, at den usynlige Bumle faktisk var lilla.
Birk rystede på hovedet over pigens andet spørgsmål. ,,Nej, men jeg har haft en usynlig ven engang. Han hed Kurt," grinede Birk til Emily, da han tænkte tilbage på Kurt. Hvad mon der var blevet af ham? Den eneste grund til, lille Birk havde skabt ham i fantasien var, at han ikke havde ret mange andre venner... ,,Apropos navne - Jeg hedder Birk."

[Emily]

Emily skulede skæmskt til ham. ,,Ja, han er skam lilla.. Og han er ikke! en fantasiven, han findes og han er min ven. Han hjælper mig gennem problemer." Hun tog Bumle op i sine arme og tryggede ham ind til sig. Der gik dog ikke lang tid før hun igen var stor smilende. ,,Jeg hedder Emily, hvor lang tid har du så været her?" Bumle lå igen nede i den varme bunke tæpper. Emily havde selv for ikke så lang tid siden slukket for TV'et og smidt fjerbetjeningen i den anden ende af sofaen.

[Birk]

,,Øhm... Fair nok," sagde Birk hurtigt, efter at have betragtet Emilys strøg ud i luften på den skildpadde, hun forestillede sig eksisterede - og der var vel ikke ander at gøre end at give hende ret.
Da pigen atter blødede op smilende han til hende og lagde hovedet en smule på skrå. ,,Jeg har været her et par måneder," svarede han, da han med et smil kørte hånden gennem håret, for så at stryge nogle indbildne støvkorn af armlænet og glatte stoffet ud på det.