Kantinen

[Emily]

Emily træder ind i kantinen, hendes hår er stadig vådt efter et lyn bad. Hun er klædt i en kortærmet bluse og en lilla tylnederdel med et par korte gemacher inden under der selvfølgelig også er lillae.
Hendes ben bar hende op imod madudleveringen, hvor hun fik serveret to slags pastasalat, en smule dressing, to små mader, en lille æble juice og en flaske vand. Emily var helt vild med frokorsten idag, hun spottede nemlig mango stykker mellem pastaen på hendes tallerken.
Hun satte sig ned ved et af de mange border og satte sin taske fra sig på stolen på hendes højre side. Emily tog Bumle op af sin taske og lagde skildpadden op på bordert hvor hun lagde en smule af sin mad på en serviet til Bumle. ,,Neij, pastasalat med mango. Emily du må være overudlykkelig" Mumlede Bumle mens han proppede i sig. Emily grinte fornøjet og svarede ham med en begejtring i stemmen der ville have skræmt mange væk. ,,JA! Jeg elsker simpelhen mango - og pastasalat ..."

[Birk]

Birk havde ikke lige nået at være i bad, men havde bare kørt en kam gennem det krøllede hår for at få håret til at sidde en smule bedre. Han havde dog skiftet til et par mere indendørsvenlige sko - dog stadigvæk med snørebånd.
Han var efterhånden blevet temmeligt sulten, så han kom ind i kantinen med hænderne i lommerne og skævede efter Emily, og til sin store glæde, fandt han hende siddende ved et af bordene. ,,Hey!" Råbte han gennem den store sal til hende, og tøffede langsomt over imod den lange disk med mad. ,,Jeg kommer om et øjeblik...!"
Birk stillede sig hen i køen, der ikke var særlig lang, og fik selv noget pastasalat og en slat bønne-sovs-ting ved siden af, som dyppelse. Han havde sikkert fået en anden fyrs bestilling, men han beklagede sig ikke. Han kunne godt lide bønner.
Han klukkede let over Emilys snakken da han satte sig ned ved hendes side. Han havde besluttet at han ikke ville spørge hende om, hvorfor hun snakkede med sig selv, da alle jo var på steder af en grund; og dette var sikkert Emily's grund. Da de ikke kendte hinanden ret godt, mente Birk, at han ikke behøvede snakke med hende om det. ,,Dav igen." Der gik kun et øjeblik før Birk begyndte at tælle pastaskruerne halvhøjt for sig selv.

[Emily]

Emily kiggede over mod døren da hun hørte Brik råbe. ,,HEJ!" Råbte hun tilbage og vinkede ivrigt med den ene hånd mens hun spiste nogle pastaskruer. Mens hun ventede på Birk sludrede hun ivrigt med Bumle. Gruppen af piger med anoraksi og bulimi skævede til hende fra deres sædvanelige bord og et par af dem fniste bag deres hænder. Emily lagde ikke mærke til det da hun havde det med at fryse sådanne ting ude. Bumle viressede over popdåserne mens han ivrigt spiste sin mad. Emily rystede blot på hvoedt af ham og smilte stort til Birk da han satte sig ned ved bordet. ,,Hvad har du valgt?" Spurgte Emily mens hun lænede sig frem over bordet for at kigge på hans tallerken. ,,Er du også mest til pasta og den slags til frokorst. Jeg spiser ikke særlig meget brød, det er kun hvis Jette har fundet det gode pålæg frem at jeg gider spise det til min frokorst. Man Jette er god til at lave mad, har du forresten hørt at hun snart skal på barsel, jeg syntes det er en skam. Jeg mener, så ved jeg jo ikke hvornår jeg får mango i min pastasalat ind til hun kommer tilbage." Emily pludrede løs om alt og ingen ting og tog sig ikke rigtig af om Birk ville have et ord indført, måske lidt ondt fra nogens synsvinkel men Emily hyggede sig.

[Birk]

,,Tjah..." svarede han da hun spurgte, om Birk også bedst kunne lide pasta. Han svarede ikke med det samme, men smilede bare over hvor hurtigt og hvor meget Emily kunne nå at sige, uden at lave Birk komme med nogen indvendinger. Han nød måden, de kunne være sammen på, uden at Birk behøvede at deltage særlig meget i det sociale. ,,Årh, der kommer jo nok en afløser," svarede han med et optimistisk smil og stak gaflen i en skrue. Han var færdig med at tælle; 26½ skrue, blev det til. Den halve var simpelthen for lille og ynkelig til at kunne være en hel skrue; sådan noget snyd.
,,Det lyder som om du har et temmelig godt forhold til kantinedamen? Jeg ser hende tit, men alligevel - jeg var faktisk ikke helt sikker på, hun hed Jette," måtte han indrømme med et tørt grin, inden han proppede pastaskruen i munden.

[Emily]

Emily trak på skuldrende og fangede fem skruer med sin gaffel. ,,Jeg så på hendes navne skilt, men man er da nød til at kende den der laver ens mad. Hvis nu det er en man ikke føler er troværdig kan det jo være svært at spise det mad personen laver?" Hun trak elastikkerne ud af håret, rystede det lidt hvorefter hun begyndte at sætte det op i rottehaler igen. ,,Du Birk? Hvis vi støder ind i hinanden i morgen må du lige huske mig på at købe hårfarve. Jeg er løbet tør og farven er ved at gro ud oppe i toppen." Emily skrabede noget mere mad ned på servietten til Bumle, den ædedolk. ,,Tak, jeg troede næsten du havde glemt mig når ikke du hørte hvordan min mave knure." Beklagede Bumle sig. ,,Jaja, men nu har du fået din mad og du får ikke mere før vi skla have aftensmad ellers bliver du tyk!" Grinte hun og klappede sin ædedolk på ryggen.

[Birk]

Emilys ord fik Birk til at smile bredt. ,,Det er måske rigtigt, men jeg tror nu ikke, det er fordi de forgifter maden her på stedet." Han fangede noget grøntsags-værk med sin gaffel og gumlede en smule på det, imens Emily snakkede videre. ,,Det skal jeg huske," svarede han efter at have sunket, og lod herefter gaflen blande lidt rundt i pastaen så den mængede sig med den bønnesovs, han havde fået slasket over ved siden af salaten.
Emily snakkede med sin "usynlige ven", og Birk kunne snart ikke dy sig længere. Han plejede ikke at være videre nysgerrig af natur, men nu havde Emily snakket meget med sig selv, på trods af at Birk sad lige ved siden af, og det gjorde ham egentlig lidt urolig - det fik ham til at stryge pegefingeren langsbordkanten i en striks rytme. ,,Hvem snakker du til?" Spurgte han til sidst - så venligt og indbydende som muligt.

[Emily]

Emily grinte ad sig selv. ,,Det kan der være noget om Birk" Emily satte sugerøret i sin juice og sluprede den gylnende væske i sig. Emily var helt vild med æblejuice og den som de havde på hospitalet var virkelig god. ,,Tak, jeg har det nemlig med at glemme ting som det."
Hun fandt sin ungdomshus trøje frem og trak i den. Den trøje var en af de eneste stykker tøj som var lillat og hun var rigtig glad for den og sin bevar christania trøje.
Emily kiggede forundret på Birk. ,,Hvad mener du? Kan du ikke se Bumle? Hmm.. Men Bumle er min skilpadde han er den eneste der er tilbage af hans art. Og der er ikke set andre lillae sklipadder i tyve år! Han er min bedste ven og jeg har haft ham lige så længe jeg kan huske." Emily strøg Bumle over hans lille hoved.

[Birk]

Birk havde selv et glas rød saftevand ved sin side. Det var hans yndlings; blandede bær. Han mente at der både var drue-, blomme-, æble- og ferskensaft i... Pointen var, at det smagte godt. Han løftede glasset op til læberne og tog en stor slurk; man skulle ikke tro at en lille fyr som ham kunne være i stand til at drikke så meget på en gang. Birk skævede lidt til Emily, da hun trak i den sorte trøje med det hvide dødningehoved på. Han vidste, det havde noget med Ungdomshuset i København at gøre, men han var ærlig talt ikke ret politisk og gik mere op i snørebånd end statsministre.
Birk blinkede. Bumle? Hun troede altså virkelig, der var et dyr ved hendes side. Men han valgte bare at smile og ryste på hovedet. ,,Nej, jeg kan ikke se ham. Måske er det kun folk med lilla hår, der kan se ham?" Foreslog han, og trak på skuldrene. Det kunne jo være hans teori holdt stik; selv kendte han ingen andre med lilla hår, og det gjorde Emily sikkert heller ikke.