Post by Nemo on Apr 1, 2008 15:30:15 GMT 2
Fulde navn: Louise Graa Halbæk.
Kæle- og øgenavne: Hun er siden teenageårene blevet kaldt Nemo og holder strengt fast i det kælenavn. Derudover er de rimelig typiske Lou og Loui hørt. Af øgenavne har der ikke rigtig været nogen, udover Frk. Graa, når hun har været i dårligt humør.
Alder og fødselsdato: 23. februar - 18 år.
Køn: Pige/kvinde.
Diagnose: Panikangst og svag depression - til tider et alkoholmisbrug.
Udseende: Lyst, helt blond og fuldstændig glat hår, der går Nemo til brystet; det er nok det mest bemærkelsesværdige. Hendes øjne er lyseblå øjne, ofte indrammet i sort eyeliner, og hun har et meget kantet udseende: ansigtet er ovalt, men hagen spids, næsen konveks og øjenbryn næsten ikke buede. Hendes kindben er fremtrædende, kinderne strået med fregner, og den lille mund er med fyldige læber. Hun har en meget lille barm, er spinkelt bygget og kan fremstå ranglet.
Kommer det til make-up, ses hun til hverdag oftest med eyeliner og sort mascara, der virkelig fremhæver øjnene; men make-up er ikke noget ‘must’ for hende, og hun eksperimenterer gerne. Tøjet er virkelig varierende. Nogle dage stråler det af pangfarver, andre dage er de holdt i pasteller, der passer til hendes hår og blege hud: lys grå og blå, perle- og mælkehvid, lilla syren, og af og til sort som trøje eller jakke. Hendes tøjstil er faktisk ikke særlig decideret og afspejler hendes humør og overskud: hun er set både som emo, gothic, punk, lolita, men også pop og preppy. Oftest er det korte kjoler/nederdele, lyse cowboybukser med en T-shirt eller top - altid detaljer som et halstørklæde, en halskæde, et armbånd eller små øreringe. Converse eller Kawasaki-sko til hverdag, sjældent noget med hæl.
Højde og vægt: ca. 170 cm høj. Hendes vægt svinger mellem 56-65 alt efter påvirkninger udefra og nuværende humør, og med et højt stofskifte tager hun ikke så nemt på.
Familie: Nemos stamtræ er temmelig kludret, efter familien er blevet delt i to, og forældrene har fået nye kærester. Hendes mor hedder Anette, og hun er gift med en ny mand, nemlig papfaren Per: de har to børn sammen, William på 8 år og Jens på 5. Derudover har Per en søn fra et tidligere ægteskab, den 12-årige Mads.
Hendes far, John, har kæresten Malene: de har fået én datter, Catharina, som Nemo er helt forelsket i. Hun så tidligere sin far et par gange om året, men det er blevet lidt oftere nu, hvor hun ikke bor hjemme. Sin mors familie bryder hun sig mindre om, hun kan ærlig talt ikke lide sine halvbrødre eller papbror.
Fortid: Nemo voksede op med hendes mor alene, idet faren forlod familien da hun var fire år. De boede alene i Storkøbenhavn, hvor Nemo havde en rimelig stille opvækst: hendes mor studerede på universitetet, og hun blev derfor passet af bedsteforældre og i institutioner meget af tiden. Problemerne begyndte at opstå, da hendes far genoptog kontakten med familien, og hendes mor gik ned med depression; som 9-årig flyttede hende og hendes mor til Nyborg på Fyn, hvor moren blev gift med sin nuværende mand Per, og hun fik sin paplillebror Mads og året efter halvlillebror William. På det tidspunkt var der tæret en masse af hendes overskud, og hun frygtede flere familieproblemer: de første angåanfald dukkede op. Det var dog først fire år efter, diagnosen blev stillet, og det tog yderligere et par år før de egentlige årsager kom til overfladen, og hun kunne begynde at komme videre.
Nemo er blevet opdraget som ”den pæne pige”, hvilket har passet hende utrolig dårligt. Der har været brug for hende som storesøster, babysitter, problemudreder og diplomat - og derudover har hun prøvet at leve som teenager med panikangst, lettere alkoholmisbrug og en tiltagende depression. Som 17-årig afsluttede hun 10. klasse og sagde stop: på daværende tidspunkt havde en læge anbefalet, hun flyttede hjemmefra og lod sig indlægge, og valget faldt næsten helt naturligt på Mental Hospital; det var ikke langt væk (trods det ikke havde generet hende, havde hendes mor noget at skulle have sagt), faciliteterne var gode, og hun kunne ikke mindst få hjælp eller støtte, når hun havde problemer.
Personlighed: Louise/Nemo er en temmelig objektiv person: hun bryder sig ærlig talt heller ikke om omklamrende, kontaktsøgende mennesker. Hun vil helst holde sig uafhængig af omverdenen og andre mennesker, hvorfor hun er overraskende dygtig til økonomiske sager og altid har penge på lommen. Hun er venligsindet og ikke uhøflig, men som nævnt meget realistisk, så optimist kan man ikke kalde hende.
Hendes angst har hun så godt som accepteret, selvom hun (selvfølgelig) finder den ekstremt ubehagelig. Det har taget mange år for hende at indse, hun har haft brug for hjælp, netop fordi hun så gerne vil kunne klare sig selv; nu har hun fået et næsten ligegyldigt forhold til sygdommen og fortæller frivilligt om det. Hun er klar over, hun er psykisk syg og hvorfor.
Nemo er en god og nærværende ven, der tænker på andres bedste: og hvis hun ikke hepper på dig eller altid stiller op for dig, er det fordi, hun ikke kan se det fornuftige i hvad du nu laver.
Når der er noget, hun vil opnå, udtænker hun en arbejdsplan og følger den viljefast. Det eneste tidspunkt, sådan en plan ikke har fungeret, har været med angsten, og når det ikke lige lykkedes at gøre fremskrift er hun blevet irritabel og selvbebrejdende: i sådanne situationer har det alkoholmisbruget udviklet sig. Omvendt, når det lader til at gå bedre, bliver hun munter og fyldt med overskud.
Ved første håndtryk kan hun virke kølig og grænsende til ligegyldighed, ligesom hun kan fremstå upåvirkelig: det er hun ikke, tværtimod, hun er bare god til at beherske sig i særlige situationer.
Stærke sider: Hun er handlekraftig og beslutsom, og desuden utrolig ansvarsfuld. Der er sjældent noget at bebrejde hende for af praktiske ting, rengøring, lektier, arbejde og lignende - trods det ikke betyder, hun har sjælen med i alt sit arbejde. Penge er ikke et problem, hun sparer op og sørger for at tjene til sig selv. Hvis nogle har brug for hjælp eller gode råd, er hun den helt rette, idet hun altid ser ting fra mange vinkler. Holdninger har hun dog masser af, og hun er stærk til at argumentere for sig selv for andre.
Svagheder: Når hun er ved at gå fra sig selv, er træt af alting og ikke kæmpe mere, bliver alkohol trukket ind i hendes liv igen. Ikke som en hverdagsting, men bare for en weekend eller lang, ensom aften. I fuld tilstand er hun hudløst ærlig og helt ubehersket.
Kommer det til venskab og kærlighed er hun mere fornuftig end de fleste: hendes følelser kommer næsten aldrig i første række. Der skal meget til for at vinde hendes fulde tillid, selvom hun allerede har din.
Vaner: Nemo tænker meget rationelt, det er sjældent, hun er impulsiv med nogen konsekvenser til følge. Hun handler oftest på egen hånd. Hvis hun har brug for hjælp, råd eller anden form for guiding spørger hun hellere en velvidende lærer eller videnskabsmand, end hun søger hjælp hos venner.
Af mere fysiske ting kan man af og til se hende sidde og lave akkorder på en usynlig guitar. Det er ren øvelse og finder kun sted, når hun bare fordriver tiden. Det er også vel kendt, at hun drikker for meget ind i mellem; men det afhænger virkelig af omgivelserne og hendes situation, og der kan gå mere end et år, før vanen og lysten pludseligt vender tilbage. Men det har været svært for hende at tage afsked med alkohol i hverdagen; normale unge kan sagtens drikke en hel weekend uden konsekvenser.
Andet: Hun har spillet guitar, siden hun var 15 år, men er kun en ren amatør. Hun har en temmelig gammel, billig akustisk guitar og øver sig et par gange dagligt.
Kæle- og øgenavne: Hun er siden teenageårene blevet kaldt Nemo og holder strengt fast i det kælenavn. Derudover er de rimelig typiske Lou og Loui hørt. Af øgenavne har der ikke rigtig været nogen, udover Frk. Graa, når hun har været i dårligt humør.
Alder og fødselsdato: 23. februar - 18 år.
Køn: Pige/kvinde.
Diagnose: Panikangst og svag depression - til tider et alkoholmisbrug.
Udseende: Lyst, helt blond og fuldstændig glat hår, der går Nemo til brystet; det er nok det mest bemærkelsesværdige. Hendes øjne er lyseblå øjne, ofte indrammet i sort eyeliner, og hun har et meget kantet udseende: ansigtet er ovalt, men hagen spids, næsen konveks og øjenbryn næsten ikke buede. Hendes kindben er fremtrædende, kinderne strået med fregner, og den lille mund er med fyldige læber. Hun har en meget lille barm, er spinkelt bygget og kan fremstå ranglet.
Kommer det til make-up, ses hun til hverdag oftest med eyeliner og sort mascara, der virkelig fremhæver øjnene; men make-up er ikke noget ‘must’ for hende, og hun eksperimenterer gerne. Tøjet er virkelig varierende. Nogle dage stråler det af pangfarver, andre dage er de holdt i pasteller, der passer til hendes hår og blege hud: lys grå og blå, perle- og mælkehvid, lilla syren, og af og til sort som trøje eller jakke. Hendes tøjstil er faktisk ikke særlig decideret og afspejler hendes humør og overskud: hun er set både som emo, gothic, punk, lolita, men også pop og preppy. Oftest er det korte kjoler/nederdele, lyse cowboybukser med en T-shirt eller top - altid detaljer som et halstørklæde, en halskæde, et armbånd eller små øreringe. Converse eller Kawasaki-sko til hverdag, sjældent noget med hæl.
Højde og vægt: ca. 170 cm høj. Hendes vægt svinger mellem 56-65 alt efter påvirkninger udefra og nuværende humør, og med et højt stofskifte tager hun ikke så nemt på.
Familie: Nemos stamtræ er temmelig kludret, efter familien er blevet delt i to, og forældrene har fået nye kærester. Hendes mor hedder Anette, og hun er gift med en ny mand, nemlig papfaren Per: de har to børn sammen, William på 8 år og Jens på 5. Derudover har Per en søn fra et tidligere ægteskab, den 12-årige Mads.
Hendes far, John, har kæresten Malene: de har fået én datter, Catharina, som Nemo er helt forelsket i. Hun så tidligere sin far et par gange om året, men det er blevet lidt oftere nu, hvor hun ikke bor hjemme. Sin mors familie bryder hun sig mindre om, hun kan ærlig talt ikke lide sine halvbrødre eller papbror.
Fortid: Nemo voksede op med hendes mor alene, idet faren forlod familien da hun var fire år. De boede alene i Storkøbenhavn, hvor Nemo havde en rimelig stille opvækst: hendes mor studerede på universitetet, og hun blev derfor passet af bedsteforældre og i institutioner meget af tiden. Problemerne begyndte at opstå, da hendes far genoptog kontakten med familien, og hendes mor gik ned med depression; som 9-årig flyttede hende og hendes mor til Nyborg på Fyn, hvor moren blev gift med sin nuværende mand Per, og hun fik sin paplillebror Mads og året efter halvlillebror William. På det tidspunkt var der tæret en masse af hendes overskud, og hun frygtede flere familieproblemer: de første angåanfald dukkede op. Det var dog først fire år efter, diagnosen blev stillet, og det tog yderligere et par år før de egentlige årsager kom til overfladen, og hun kunne begynde at komme videre.
Nemo er blevet opdraget som ”den pæne pige”, hvilket har passet hende utrolig dårligt. Der har været brug for hende som storesøster, babysitter, problemudreder og diplomat - og derudover har hun prøvet at leve som teenager med panikangst, lettere alkoholmisbrug og en tiltagende depression. Som 17-årig afsluttede hun 10. klasse og sagde stop: på daværende tidspunkt havde en læge anbefalet, hun flyttede hjemmefra og lod sig indlægge, og valget faldt næsten helt naturligt på Mental Hospital; det var ikke langt væk (trods det ikke havde generet hende, havde hendes mor noget at skulle have sagt), faciliteterne var gode, og hun kunne ikke mindst få hjælp eller støtte, når hun havde problemer.
Personlighed: Louise/Nemo er en temmelig objektiv person: hun bryder sig ærlig talt heller ikke om omklamrende, kontaktsøgende mennesker. Hun vil helst holde sig uafhængig af omverdenen og andre mennesker, hvorfor hun er overraskende dygtig til økonomiske sager og altid har penge på lommen. Hun er venligsindet og ikke uhøflig, men som nævnt meget realistisk, så optimist kan man ikke kalde hende.
Hendes angst har hun så godt som accepteret, selvom hun (selvfølgelig) finder den ekstremt ubehagelig. Det har taget mange år for hende at indse, hun har haft brug for hjælp, netop fordi hun så gerne vil kunne klare sig selv; nu har hun fået et næsten ligegyldigt forhold til sygdommen og fortæller frivilligt om det. Hun er klar over, hun er psykisk syg og hvorfor.
Nemo er en god og nærværende ven, der tænker på andres bedste: og hvis hun ikke hepper på dig eller altid stiller op for dig, er det fordi, hun ikke kan se det fornuftige i hvad du nu laver.
Når der er noget, hun vil opnå, udtænker hun en arbejdsplan og følger den viljefast. Det eneste tidspunkt, sådan en plan ikke har fungeret, har været med angsten, og når det ikke lige lykkedes at gøre fremskrift er hun blevet irritabel og selvbebrejdende: i sådanne situationer har det alkoholmisbruget udviklet sig. Omvendt, når det lader til at gå bedre, bliver hun munter og fyldt med overskud.
Ved første håndtryk kan hun virke kølig og grænsende til ligegyldighed, ligesom hun kan fremstå upåvirkelig: det er hun ikke, tværtimod, hun er bare god til at beherske sig i særlige situationer.
Stærke sider: Hun er handlekraftig og beslutsom, og desuden utrolig ansvarsfuld. Der er sjældent noget at bebrejde hende for af praktiske ting, rengøring, lektier, arbejde og lignende - trods det ikke betyder, hun har sjælen med i alt sit arbejde. Penge er ikke et problem, hun sparer op og sørger for at tjene til sig selv. Hvis nogle har brug for hjælp eller gode råd, er hun den helt rette, idet hun altid ser ting fra mange vinkler. Holdninger har hun dog masser af, og hun er stærk til at argumentere for sig selv for andre.
Svagheder: Når hun er ved at gå fra sig selv, er træt af alting og ikke kæmpe mere, bliver alkohol trukket ind i hendes liv igen. Ikke som en hverdagsting, men bare for en weekend eller lang, ensom aften. I fuld tilstand er hun hudløst ærlig og helt ubehersket.
Kommer det til venskab og kærlighed er hun mere fornuftig end de fleste: hendes følelser kommer næsten aldrig i første række. Der skal meget til for at vinde hendes fulde tillid, selvom hun allerede har din.
Vaner: Nemo tænker meget rationelt, det er sjældent, hun er impulsiv med nogen konsekvenser til følge. Hun handler oftest på egen hånd. Hvis hun har brug for hjælp, råd eller anden form for guiding spørger hun hellere en velvidende lærer eller videnskabsmand, end hun søger hjælp hos venner.
Af mere fysiske ting kan man af og til se hende sidde og lave akkorder på en usynlig guitar. Det er ren øvelse og finder kun sted, når hun bare fordriver tiden. Det er også vel kendt, at hun drikker for meget ind i mellem; men det afhænger virkelig af omgivelserne og hendes situation, og der kan gå mere end et år, før vanen og lysten pludseligt vender tilbage. Men det har været svært for hende at tage afsked med alkohol i hverdagen; normale unge kan sagtens drikke en hel weekend uden konsekvenser.
Andet: Hun har spillet guitar, siden hun var 15 år, men er kun en ren amatør. Hun har en temmelig gammel, billig akustisk guitar og øver sig et par gange dagligt.