Høloftet

[Nicklas]

Det var lykkedes Nicklas at komme op af den lille stige, og ind igennem lemmen til høloftet. De brede skuldre, havde næsten været for brede til at komme igennem den lille åbning. Det gav Nicklas hans kontaktperson, Søren, skylden for. Den solbrune hud på maven var vel også ved at blive lidt løs, da Nicklas havde fået forbud mod at nærme sig nogen idrætsområder. Han havde kun sit værelse, hvor han gjorde sit bedste for at nå at tage mavebøjninger hver dag.
Nicklas krøb hen i en stor bunke med hø, og lagde sig på ryggen. Igennem et hul i gavlen kom lyset ind, og ramte hans skulder, og starten af hans hals. Han lod øjnene glide i, og nød varmen.

[Emma]

Emma, der havde forsømt første time seneste torsdag var blevet sat til at gå op og hente hø til hestene nedenunder. Hun havde bandet indvendigt over Maja, men havde alligevel fulgt hendes råd og taget flade sko på da hun jo skulle op af en stige for at nå op til høloftet. Der gik ikke længe før hendes kastanjebrune lokker tittede frem fra åbningen, da hun kort efter smuttede ind gennem den med stor lethed; hun var jo meget spinkel, så plads var der nok af. Hun blev en smule overrasket over pludselig at få øje på Nicklas der lå og godtede sig i det bløde hø, med øjenlåg der var gledet i og et saligt udtryk i ansigtet. Smilet bredte sig på Emmas læber da hun langsomt og elegant fejede henover gulvet i de sorte maosko. ,,Hey..." mumlede hun til den store fyr, der lå i høet. Med en stor plasticpose til høet i hånden, missede hun let mod solen der skinnede ind ad hullet i gavlen og ramte den anden. ,,Endelig ferie, hvad...?"

[Nicklas]

Nicklas åbnede brat øjnene, da han hørte en bekendt stemme og fik så øje på Emma. Måske brugte han virkelig for meget tid på sit værelse, i stedet for at være mere social. Det var næsten en lettelse at Emma kom til ham, nu manglede Thomas bare at komme kravlende op ad stigen.
”Yo!” Brummede han, og strakte de store arme. ”Ja, endelig ferie” Bekræftede han og rettede sig op, så han sad i skrædderstilling. ”Hvad laver du her, og hvad skal posen bruges til?” Spurgte Nicklas, og gnubbede hovedet. Det karseklippede hår var ved at være en tand for langt, og han havde skam flere gange overvejet at gå ned i frisøren.

[Emma]

Den brummende, rare stemme fik Emmas fingerspidser til at sitre let. Hun sænkede blikket ned på de sorte sko og kløede sig en smule på håndryggen til den hånd, der holdt den gennemsigtige pose. ,,Jeg kom en time forsent i skole i torsdags," sukkede hun og bed sig kort i læben. ,,It sucks. Nu er jeg blevet sat til at hente hø hos de bemulede kræ dernede," brokkede hun sig og rystede på hovedet. De heste der var nede i staldene var slet ikke ligeså søde som Leia, islænderen som hendes fader ejede. ,,Men de kan sikkert godt vente et stykke tid. Er høet blødt?" Spurgte hun med et kækt smil og slog sig uden videre ned ved siden af Nicklas, og satte sig derefter let til rette. Hendes blik fangede hurtigt hans hår, der var blevet længere end sidst de sås og løftede hånden op til det, for at lade tommelfingeren stryge gennem de bløde, halvlange stubbe.
,,Hmn..." brummede hun og trak hånden til sig igen, uden at sige mere om noget; sad bare og betragtede den anden med et svagt, skævt smil på de fyldige, rosenfarvede læber.

[Nicklas]

Nicklas lyttede, og rykkede lidt i høet, så der var plads til Emma ved siden af ham. ”Jeg vil gerne hjælpe dig bagefter, men først bagefter.” Det var svar nok, om høet var blødt. For på sin egen stikkende måde, var det faktisk meget behageligt at ligge i, og dufte til. Sommeren havde været alt for længe om, at komme til Fyn.
Han vendte øjnene mod Emma, og mærkede hendes finger i den smule hår han havde. Han blottede det brede tænder i et smil, og forsøgte at give hende et skub, længere ned i den store høstak.

[Emma]

,,Mh, tak. Men jeg har kun en pose..." Hun smilede let, og kunne ikke lade være med at gengælde Nicklas' smittende tandsmil, da han puffede til hende så hun landede med ryggen i høet bag hende. Hun gav et lavmælt grin fra sig og lod blikket søge mod de søgrønne øjne, der hvilede på hende. ,,Hvad laver du..." brummede hun, men fandt egentlig stillingen behagelig, så satte sig ikke op igen. Smilet var stadigvæk som malet på hendes læber, da hun afventende kiggede op mod den store fyr, hvis ansigt henlå i skygge og hvis hals og ene skulder lå badet i sollys.

[Nicklas]

Nicklas smilede fortsat, og lænede sig indover hende, så hans store krop skyggede for solen. ”Kigger..” Svarede han kort, og betragtede hende med de mørke øjenbryn rynket. Hun så, så lille ud, lille som han ofte selv følte sig. Tynde arme, og sikkert svage håndled. Alt på hende var så småt, og fint, som en dukkes.
Hun havde lange øjenvipper, som omkransede de lyseblå øjnene, ligesom træer omkring en skovsø. I samme øjeblik lænede han sig nedover hende, og kyssede hende heftigt på munden. Lige dér i høet.

[Emma]

Da tostavelsessvaret lød fra Nicklas læber, mærkede Emma hvordan hendes hjerte langsomt begyndte at banke hurtigere. Hun mærkede rødmen stige til kinderne da hans intense blik borede sig ind i hendes, og da hun pludselig mærkede hans læber trykke mod sine, begyndte det at snurre i hendes mave. Som en refleks, lukkede hun hurtigt øjenlågene uden at vide hvad hun skulle stille op. Han var varm og han kyssede godt, men selvom de fleste odds pegede på at hun bare skulle give sig hen til den anden, tøvede hun alligevel lidt. Det var jo ikke fordi hun var vildt forelsket i ham, eller fordi han havde noget, ingen andre havde... Eller var det? Hun kunne ikke finde ud af det, men vidste, at skete der ikke snart noget ville hun sprænges. Med stort besvær lagde hun en dirrende hånd i hans nakke og drejede hovedet en smule for at trække ham dybere ind til sig. Hun kunne næsten høre sine egne hjerteslag og mærkede straks hvordan varmen bredte sig i hendes mellemgulv og underliv, hvilket bare fik rødmen til at blusse endnu mere op på hendes kinder.

[Nicklas]

Kysset var kommet ud af ingenting. Måske rastløshed over at vandre rundt på hospitalet, og ønsket om der skulle ske et eller anden omkring ham, hvad som helst. Forelsket ville han ikke være bekendt at kalde sig selv, det var længe siden han havde været det. Træningen havde opslugt ham helt, og lukket alt andet ude. Han mærkede snart de tynde fingre i hans nakke, og han gravede sin egne hænder længere ned i høet, som han havde skubbet Emma ned og ligge i.
Nicklas lod ikke mærke til Emmas røde kinder, han var for optaget af at løse mysteriet om, hvor kysset var kommet fra. Han lagde venstre hånd mod hendes talje, og kunne for alvor mærke hvor spinkel hun var, men Nicklas slap ikke kysset for at kommentere det. Han huskede også fra tidligere møder med hende, hvordan det havde været en kamp for hende, at spise.

[Emma]

Emma rynkede øjenbrynene i et håb om at kunne koncentrere sig bare et øjeblik om noget andet, men det lykkedes ikke. Hun kunne ikke forstå, hvorfor Nicklas pludselig kyssede hende, eller hvorfor de stadigvæk var i gang; men det, hun mindst af alt kunne forstå var, at hun ikke havde noget imod det. Det var længe siden, hun var blevet kysset uden videre; det plejede at være hende der tog initaitivet, da de drenge, der var populære og som hun fandt spændende, i virkeligheden bare var nogle værre barnerøve som ikke turde noget. Ved tanken om at hun lå og kyssede med Nicklas fra voksenafdelingen bredte smilet sig på hendes læber - dog uden at slippe kysset. Hun havde lagt plastikposen i høet ved siden af sig for at kunne have flere muligheder; selvom det næppe var det, hun havde brug for nu. Hun kunne ikke engang bestemme sig for, om hun kunne lide det eller ej... Men da hans hånd gled hen på hendes talje, mærkede hun igen euforien boble i maven på hende. Prøvende spredte hun læberne og lod tungen glide henover tænderne på ham, inden hun for alvor lod kysset blive dybere ved at lade tungen møde hans. Hvad laver jeg - hvad laver jeg - hvad fanden laver jeg... lød det hysterisk i hendes hoved, men hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Alting tog bare overhånd, og hun magtede ikke at skulle bryde kysset og mærke den iskolde tavshed, der med sikkerhed ville brede sig; hvis altså ikke Nicklas virkelig følte noget for hende. Hun tvivlede.

[Nicklas]

I det samme Nicklas mærkede hendes tunge pressede sig på, åbnede han munden let og bød hende indenfor hikstende indenfor. Han strammede let grebet om hendes talje, for at hun ikke skulle flytte sig – I hvert fald ikke endnu, ikke før han havde brug for at få luft.
Han tænkte ikke nær så meget som Emma. Det var sgu længe siden han havde været så tæt på en pige, som han var lige nu, og det var næsten.. forfriskende. Selvfølgelig ikke forfriskende på samme måde, som i saftevandsreklamer.
Så længe ingen ville lede efter Emma, fordi hun ikke var kommet ned med høet til hestene, kunne hun blive her. Hestene var vel også ligeglade.

[Emma]

Hun blev næsten helt lettet da Nicklas åbnede munden for hende, da hun ikke ville kunne tåle at få et afslag på den måde. Hun var næsten sikker på, at han havde lyst - for han virkede ikke som en der lod sig presse til noget i sådan en situation - det var mere det følelsesmæssige hun var i tvivl om. Med et suk imod hans læber prøvede hun at lægge tankerne væk imens hun mærkede hvordan hans hånd tog en smule hårdere fat om hendes talje, og følte sig nødt til at lade hånden i hans nakke glide op i det ganske korte hår igen. Det var blødt og rart at røre ved, og mindede hende faktisk lidt om en bjørn; hun havde aldrig rørt ved en, og tanken om at ligge og snave med en bjørn var temmeligt ildevarslende, men alligevel - det var jo også kun håret hun tænkte på.
Emma var faktisk lidt glad for at Peter ikke havde givet hende et fast tidspunkt, men bare havde sendt hende ud i stalden for at give hestene hø. Han lød som om han havde travlt da han gav hende opgaven, så chancen for at han kom op for at incpicere hendes arbejde var forhåbenlig meget lille. Der gik ikke længe før Emma lod tvivlen være ved hvad den var og gav sig blot til at nyde varmen fra Nicklas der gav hende store, farvestrålende sommerfugle i maven og for hendes indre blik.

[Nicklas]

Minutterne gik hurtigt, og Nicklas havde mistet alt tidsfornemmelse, men gjorde heller ikke det vilde for at få den tilbage. Han kunne kigge på uret, på den skridttæller han havde i buksekanten, men ville så være nødsaget til at flytte sig fra Emma. Han anede intet om hvad der foregik i hovedet på den 16-årige piger, halvvejs under ham. Kun at han stoppede, så snart hun ønskede det, men først når hun ønskede det. Nicklas kunne holde vejret længe.
Hans pegefinger flettede sig ind i et strå, mens hånden der før havde haft fat om hendes talje, sneg sig længere ned ad hendes tynde krop.

[Emma]

Der gik små stød gennem hendes rygsøjle der fik hende til at svaje let i ryggen, da Nicklas hånd begyndte at røre på sig. Forsigtigt, lod hun øjnene glide en smule op. Hun kunne ikke lade være med at bemærke at Nicklas også havde øjnene på klem, og ved synet af de blågrønne øjne mærkede hun hvordan hun begyndte at spænde i musklerne. Tillægsord fløj gennem hovedet på hende, og med en dyb "mhng"-lyd trak hun sig ud af kysset. Hendes hjerte arbejdede på højtryk og hendes puls var højere end hun kunne forestille sig; sådan føltes det i hvert fald, og med en betuttet krusning henover panden gav hun et suk fra sig. Hånden i hans hår lod hun langsomt glide ned langs hans nakke, hals og skulder, hvorefter hun lod den dumpe ned i høet. Hendes ansigt var stadigvæk tæt på Nicklas', men det generede hende ikke; hun havde andet at tænke over.

[Nicklas]

Nicklas trak hovedet lidt væk, for at ånde ud. Han slap høet, og gned sin pande, mens han fortsat så på Emma. Hun så ud til at tænke over en del ting, allerede ved krusningen i hendes pande, havde det været tydeligt at se tankerne pressede sig på. Sådan var det sjældent hos Nicklas. Han tænkte skam, men ikke så mange af gangen. Det var lettere at tage en enkelt ting ad gangen, og løse tingene hver for sig.
”Du ser sgu så tænksom ud.” Nicklas brød stilheden, og så ikke ud som om det var de store tanker der flød igennem hovedet.