En lille bænk på solskinssiden af stalden

[Emma]

Den spinkle skikkelse toner langsomt frem da Emma krydser hjørnet og ankommer til engen. Hun har lige været inde og læsse noget mere hø af til hestene, da hun i torsdags kom en smule for sent til timen, så Peter havde givet hende til opgave at hente hø fra høloftet og kaste det ind til hestene i deres båse; men nu synes hun at hun fortjener en pause. Med blikket hævet udover den smukke sommersolnedgang kommer hun gående; med flade, sorte sko, et par grålige meget - måske endda en smule upassende - shorts og en sort skjorte med puffede, korte ærmer. Da hun kommer en smule tættere på bænken får hun øje på Thomas, der har fået samme idé som hende... A coincidence? I think not... Tænker hun smilende og stopper op en smule fra ham. ,,Hey!" hilser hun med et af sine hvide tandsmil. ,,Må man slå sig ned?"

[Thomas]

Han retter hovedet op, da Emma ser ud til at hilse. Han gør et kort ned med hovedet, som gengældelse af hendes hilsen. Han trækker ud i sine solbriller, for at kunne betragte hende med hans egne øjne. Han rynker brynene let sammen, ved synet af hendes ultra tynde ben, men vælger ikke at sige noget til det og lader solbrillerne glide tilbage på sin plads. Han smiler let imod hende, og nikker blot imod hende:
,,Du sætter dig bare'' svarer han hende, og sender hende et roligt smil.
Han folder hænderne sammen, og lader dem ligge imod sin sko, som lå ham nærest. Han vender ansigtet den anden vej, hen imod solen som falder ham direkte i øjnene. Eller rettere glassene på hans solbriller.

[Emma]

Emma bliver en smule foruroliget over Thomas let sammenknebne øjenbryn da hun ser hans blik mod hendes ben. Tankerne flyver gennem hendes hoved med sådan noget som han synes, dine ben er vildt fede - du skulle ikke have taget de shorts på, men hun trækker kort efter vejret dybt ind og anstrenger sig for at ignorere det. Kan hun ikke være ligeglad med, hvad han synes? Han siger det jo heller ikke højt.
,,Tak," mumler hun med et forsøgende smil og sætter sig derefter ned ved siden af ham på den lille bænk. ,,Så er ferien her endelig, hva'?" Spørger hun med et let grin over læberne og læner sig let tilbage imod bænkens ryglæn. Solen er skarp fra hvor hun sidder, så hun vender også hovedet en smule til siden for at se imod Thomas med et let smil. Hans blik fra før er så godt som glemt, så nærtagende er hun heller ikke. Hun lod blikket hvile studerende på hans tøj - igen, en smule alternativt men stadigvæk moderne. Emma smiler let. Hun finder hans tøjstil interessant... hun kender ingen andre med sådan en stil. Og hun kender især ikke nogen andre drenge med øreringe...!

[Thomas]

Han vendte blikket imod hende, med et lille smil bredt på læben,
,,Ja det er meget fedt,'' svarede han hende og rømmede sig let, ,,Så har vi også lidt mere frihed'' han hævede ansigtet, og smilet bredte sig lidt mere, imens en varmt og lavmæld latter lød fra ham.
Han hævede øjenbrynene og lagde en kløende hånd imod sin overarm. Hun var skam ikke den eneste der var tynd, tvært imod. Hans overarm var måske små muskuløs, men den var derimod også tynd. Han gjorde bare ikke så meget for at skjule det, da han mente det var ganske normalt. Sådan var det når man trænede? Altså?.
Han trak brillerne op i panden, og måtte derfor knibe øjnene let sammen da solen ramte dem direkte. Han sendte hende et roligt smil, og forsatte samtalen lidt:
,,Hvad laver du egentlig herude? - Ohw forresten, du har noget i håret'' han lændte sig frem, med den anden hånd grebet omkring sin fod, hvorefter den anden greb omkring noget i hendes hår. En høtåt, som han trak forsigtigt ud af hendes hår og knispede den derefter væk igen.

[Emma]

(TAK for datid! XD Jeg skodder helt vildt til nutid for tiden =__=)

,,Frihed..." gentog hun og tyggede lidt på ordet. Det lød sjovt, den måde han sagde det på. Så højtideligt og alligevel så afslappet. Hun smilede til ham og trak så let på skuldrene. ,,Det er rigtig nok..."
Emma lagde mærke til hvordan Thomas tog sig til overarmen imens stilheden hærgede mellem dem, på trods af fuglesang og det varme vejr, og lod selv sin ene hånd glide ned i forlommen på de små, grå shorts for at fiske sin mobiltelefon frem og låse den op. Der var ikke kommet nogen beskeder, erkendte hun med et let suk og var af ren kedsomhed lige ved at spørge om Thomas' nummer, inden han stillede hende et spørgsmål. ,,Ehm-" begyndte hun, inden han tilføjede det med håret. Hun blev næsten helt skeløjet da han rakte op i hendes hår for at fjerne noget hø, og Emma slap et let grin. ,,Jeg kom en smule for sent, så jeg blev sat til at give hestene noget hø... Har lige været oppe på høloftet. Deraf... Det der..." Hun pegede på et ubestemmeligt sted hvor hun mente, hun kunne skimte noget gulligt der lå i græsset, som nok var det lille høstrå. ,,Jeg gad ikke gå tilbage til bygningen. Hvem er også indenfor i det her vejr?" Hun klukkede let og kastede med det mørke, brune hår der var blevet klippet en smule i spidserne så det bare krøllede endnu mere.

[Thomas]

Han bredte ud i et roligt smil, og så opmærksomt imod hende imens hun snakkede. Han nikkede lidt og vendte ansigtet den anden vej, for at se imod den hesteflok der spankulerede ude på folden. Han fnøs let, og vendte blikket tilbage imod Emma. Han kunne ikke lade være med at brede smilet lidt mere, da hun nævnte grunden til hun var inde i heste stalden,
,,Åh gud dog'' konstaterede han, ,,Det har jeg dog ikke prøvet før, heldigvis'' mumlede han og lagde en kløende hånd imod baghovedet. Forbandet hår, måske skulle han havde vendtet med at farve det?
Men med hensyn til hestestalden, nærmede han sig den i hvert sig ikke frivilligt. Han skulle ikke indtil hestene. Ikke fordi han havde noget imod dem, men nærmere alt støven derinde som gjorde ham helt ør i hovedet.
Han rynkede brynene og smilte frem for sig, ,,Nej, men der er alligevel nogen der er lidt.. Ehm, solsky?'' sagde han og hævede øjenbrynene. Han vendte øjnene imod hende, med et blandet smil. Små kækt men alligevel også skævt.

[Thomas]

(jeg bliver nødtil at smutte nu, sorry. ><)

[Emma]

Hun nikkede og sukkede for at understrege, at hun også syntes det var irriterende. ,,Det er uretfærdigt," sagde hun og sukkede vrantent. Den irritable følelse forsvandt dog hurtigt igen, da hun for alvor mærkede solen bage på hende. Hun lagde det ene ben over det andet så hun sad med benene over kors og lukkede øjnene let for at lade varmen bage mod hendes øjenlåg et stykke tid. Det var rart at kunne nyde solen, men hun vidste at den snart ville gå ned. ,,Hmm... Eller asociale..." Svarede hun og fnøs let da hun åbnede øjnene og så imod Thomas igen. Hun vendte mobilen i hånden og tillod sig selv at lade opmærksomheden hvile på den et øjeblik; trykkede sig hurtigt ind i indbakken for at læse den seneste besked, bare for at se om hun havde misset en besked. Men nej; den seneste var stadigvæk den fra Mille, hvor der stod jep, ses søde. Kedeligt.

(Oh, jamen det er i orden ^^ Vi fryser bare.)

[Thomas]

Han hævede øjenbrynene, og trak lidt på skuldrene hvorefter han mumlede et: ,,mjaarh." som den eneste kommentar til sagden. Han trak solbrillerne ned på næseryggen, og lagde en hånd imod sin overarm igen, for endnu engang at klø sig på huden.
Han rømmede sig lidt og trak lidt på smilet, ,,Ja, men det er deres problem," sagde han så, og skævede imod den anden. Hun så ud til at nyde solskindet, men hvem ville ikke det? Altså udover dem der sad indenfor, og kogede som bare pokker?
Det minder ham om hvordan hans kontaktperson, havde mindet ham om utrykkeligt at han skulle huske at drikke nok væske. Nogle gang mindede hun ham om hans mor, hvilket der irriterede ham lidt. Der var en grund til at han boede hos sin far, ikke?.

[Emma]

,,Mmh," gjorde hun sig enig da Thomas sagde at det var de personer, der var asociales egne problemer. Hun var helt enig; hvis man var upopulær, var det fordi man ikke turde være sammen med andre, og fordi man havde lav selvfølelse. Om det var andres eller ens egen skyld var ligegyldigt; hun havde aldrig selv følt sig som en, der var asocial eller uden for den populære vennekreds, og kunne ikke huske at have haft en ven eller veninde der havde det problem. Der var en masse her på stedet der havde sådan nogle problemer; og dem holdt hun sig fra.
,,Du, Thomas," brummede hun og klikkede på tasterne på sin mobil, så hun kom ind i "kontakter"-menuen. ,,Må jeg ikke få dit nummer?" Hendes stemme var afslappet og der lå bestemt intet bag den lille forespørgsel; hun kedede sig og prøvede at slå tiden i hjel. Hun tænkte slet ikke over at man kunne opfatte spørgsmålet anderledes.

[Thomas]

Han rynkede brynene let sammen, og vendte blikket den anden vej for kort at glo på hestende der syntes at lege med hinanden. Sådan, de bed i hvert fald efter hinanden og syntes at løbe vildt omkring på folden. Han sukkede let, men vendte så opmærksomt blikket imod Emma, ,,Hva?" sagde han, og lød som om han ikke havde hørt det. Det havde han jo, og svarede hende hurtigt inden hun selv nåede at svare ham,
,,Øh... Jo jo," sagde han og nikkede let. Han greb omkring hendes telefon, tastede numeret ind og titel for sig. Han syntes at se helt alvorlig ud, i sin sag da han gav hende telefonen tilbage. Titlen han havde givet sig selv, var måske lidt fjollet. Men, jaja. Titel var: Smukke Thomas, også et enkelt hjerte bagved.

[Emma]

Emma smilede til ham over hans svar, men smilet blegnede hurtigt da Thomas pludselig tog hendes telefon. Hun åbnede munden for at protestere, men lukkede den igen da hun så, at han bare tilføjede sig selv. Hun smilede igen let og lagde armene over kors imens hun betragtede ham trykke på tasterne på hendes mobil. Det gik hurtigt, og da han var færdig tog hun imod den med samme slags hast. Hun klukkede let over det der stod, og hun sukkede let. ,,Nogen er selvelskende, hm," spurgte hun leende og lagde mobilen tilbage i lommen. Hun gad ikke rette det, og fandt det egentlig lidt sjovt at han havde kaldt sig selv det; hun ville nok også bare bytte om på ham og den anden fyr hun kendte, som hed Tomas uden H. Hun var ikke klar over, Thomas navn var med H- men det så bedre ud når man skrev det.

[Emma]

(Sorry, men bliver nød til at smutte ^^ Vi skrives...)

[Thomas]

Han bredte ud i et lille smil, og kunne ikke lade være med at grine. Han lagde en finger på mundvigen, og lavede det dullet udtryk, ,,Altså, selvfølgelig?" sagde han med en useriøst tonefald.
Han lagde hånden tilbage imod sit lår og trak foden ned fra bænken, da han mærkede hvordan en kriplende, men også stikkende følelse var startet i foden. Grunden til denne fornemmelse, var selvfølgelig at foden sov. Han rynkede brynene, og stampede led med foden imod jorden. Det kildede pludselig ekstremt i foden, hvilket irritede ham. Han fnøs let, og smilte alligevel.
Han vendte blikket tilbage imod Emma, ,,Hvordan går det egentlig, med ham Nicklas?" sagde han og sendte hende et uskyldigt smil.

[Emma]

Emma måtte anstrenge sig for ikke at grine ukontrolleret over Thomas' opførsel, og selvom det var svært med selvkontrollen, holdt hun det inde til et kort grin og et stort smil. ,,Hvad havde jeg forventet," fortsatte hun nærmest for ham og rystede, stadigvæk grinende på hovedet. Hun lagde mærke til hvordan Thomas trampede i jorden, og sukkede. ,,Mh, en fod der sover? Det er så irriterende," mumlede hun, inden hun opdagede hvor tumpet og kliché-agtigt ordende lød. Sådan var det i hvert fald i hendes hoved.
,,Hvorfor spørger du?" Kom det hurtigere end ment, og Emma undveg bevidst Thomas blik - og smil - da spørgsmålet pludselig brød stilheden. Hvordan det gik med ham? Fint. Hvordan det gik med Emma? Ganske godt - hvordan det gik med dem, som helhed? Hun havde ingen anelse, og prøvede derfor at vende spørgsmålet om så det var Thomas, der blev offeret for at skulle fortælle sandheden i stedet for hende.

(Så er jeg tilbage... men du er gået o.o)